Hvis du har besluttet dig for at bygge et nyt hus til din fremtidige familie eller bare er træt af det gamle badeværelse med de orange klinker, får du brug for viden om hvordan du kommer godt i gang med projektet.

Så du ikke til sidst står med et badeværelse uden en sammenhængende stil eller med begyndene fugtskader.

Sådan laver du badeværelse

Vi har samlet en række punkter, som er gode at have med, når du skal i gang med badprojektet.

  • Få styr på finansieringen

Det koster penge at bygge et badeværelse. Det kan endda koste rigtig mange penge. Derfor er det vigtigt at lægge et budget, inden du går i gang med byggeriet. Find ud af, om du har behov for at låne penge, og hvor mange penge du i så fald skal låne, før du går i gang med byggeriet, så du ikke går i stå halvvejs, fordi du mangler penge.

  • Brug de rigtig materialer

Badeværelset er det rum i huset, der er mest udsat for fugt og vand, og derfor er der også overhængende fare for fugtskader. Vælg vandtætte materialer til gulv og vægge, så du slipper for at skulle rive det hele ned efter et par år med fugt på væggene. Der findes også mange regler for, hvilke materialer der må benyttes til vådrum, så sæt dig grundigt ind i, hvad du må anvende, så dit badeværelse ikke bryder nogle lovene.

Video med reglerne for vådrum

  • Brusebad eller badekar?

Gør op med dig selv, om du får brug for et badekar i dit badeværelse. Det er selvfølgelig rigtigt lækkert at have et badekar, men spørgsmålet er bare, hvor meget du får det brugt, når det kommer til stykket. En brusekabine får du helt sikkert brug for, så hvis du ikke kan vælge, er det fornuftigt at tage begge dele, så du altid kan vælge, om du vil slappe af i badekarret eller bare har brug for et hurtigt skyl under bruseren.

  • Udvælg skabe og hylder

Den sjove del af byggeriet kommer, når du skal til at udvælge møbler til badeværelset og indrette rummet. Det kan dog godt virke meget uoverskueligt, hvis du ikke har nogen anelse om, hvor meget de forskellige møbler kommer til at fylde i det færdige rum. Du kan med fordel benytte dig af nogle af de online tegneprogrammer, som er skabt til at give dig en fornemmelse af, hvordan din bolig kommer til at se ud, hvis du vælger det ene skab frem for det andet.

Det er ligeledes vigtigt, at du generelt anvender professionelle til at opsætte dit badeværelse. Så skabe, hylder og spejle fx. bliver håndteret af en professionel og dygtig tømrer. Selvom det kan være fristende at gøre-det-selv, er strøm- og vandinstallationer underlagt visse regler og krav.