Dette indhold er sponsoreret
De fleste mennesker har en arbejdsindtægt fra de er i 20’erne, til de er i 60’erne eller 70’erne. Herefter følger omkring 15-20 år som pensionist, hvor du ikke længere har en arbejdsindtægt, men i stedet skal betale regningerne via en folkepension, firmapension eller en pensionsopsparing.
Formålet med en pensionsopsparing er at altså sikre levestandarden som pensionist og dermed være sikker på at kunne leve sit ønskede liv med alt, hvad det indebærer. Det er derfor en god ide at tænke tidligt over sin pension.
Her kan du få et overblik over tre forskellige typer pensionsopsparinger, så du kan overveje, hvilken en du vil give dig i kast med for at sikre dig, at du kan opretholde den levestandard, som du ønsker. Du kan med fordel kombinere de forskellige pensionsopsparinger og få gavn af eksempelvis både en engangssum og månedlige udbetalinger.
1. Aldersforsikring
En aldersforsikring kaldes også for en aldersopsparing. Det er en engangssum, som du tidligst kan få udbetalt ved den pensionsalder – og senest kan få udbetalt 15 år efter den pensionsalder. Du kan desværre ikke få skattefradrag for indbetalingerne til en aldersforsikring, men du slipper til gengæld for at betale skat eller afgift, når du vil have pengene udbetalt.
Der er dog et loft for, hvor meget du kan indbetale på din aldersforsikring. Du kan i 2021 indbetale grundbeløbet på 5.400 kr. uden at betale afgift. Hvis du indbetaler mere end det, skal du betale 20 % i afgift af det beløb, som du indbetaler for meget.
2. Livsvarig alderspension
En livsvarig alderspension kaldes også for en livrenten. Det er en månedlig udbetaling, der udbetales resten af dit liv – uanset hvor gammel du bliver. Hvor meget du får udbetalt afhænger både af, hvor meget du indbetaler, og hvor længe du sparer op. Der er dog intet loft for, hvor meget du kan indbetale, så hvis du starter tidligt, kan det sandsynligvis godt blive en pæn alderspension.
Du må tidligst begynde udbetalingerne ved din pensionsalder, men der er ingen regler om, hvor sent du må begynde udbetalingen. Du skal betale indkomstskat af udbetalingerne, men du får til gengæld skattefradrag for dine indbetalinger og slipper for at betale arbejdsmarkedsbidrag af dine udbetalinger.
3. Ratepension
Ratepensionen er en månedlig pension, som du kan få udbetalt over en periode på mellem 10 og 25 år. Det er først, når du begynder udbetalingen, at du skal tage stilling til udbetalingsperioden. Du kan tidligst begynde udbetalingerne ved din pensionsalder, men sidste rate skal dog være udbetalt senest 25 år efter din pensionsalder.
Du skal betale indkomstskat af udbetalingerne, men du får til gengæld skattefradrag for dine indbetalinger og slipper for at betale arbejdsmarkedsbidrag af dine udbetalinger. Der er dog indført et loft for, hvor meget du kan indbetale, som i 2021 er på 58.500 kr.. Du får ikke altså fradrag for indbetalinger ud over dette beløb.