Skal du have et nyt tag, men har du svært ved at finde plads i budgettet? Heldigvis er der mange forskellige muligheder, der hjælper dig med at finde en god løsning på dit pengeproblem.

Det er ikke alle der har økonomi til at få lavet et nyt tag, og du er langt fra den første, der har brug for et lån. Læs med her, hvis du mangler finansiering. Industrimagasinet viser dig de 3 oplagte finansieringskilder som kunde.

De forskellige finansieringsløsninger

Der er flere forskellige løsninger til at få finansieret dit nye tag, og hvad du skal vælge, afhænger af dig. Det er en god idé at starte med at finde ud af, hvad det er, du har brug for. Hvilket tag, vil du gerne have? Hvad kommer det til at koste? Hvordan ser din økonomiske situation ud netop nu? Det er spørgsmål, som er gode at stille sig selv, inden du starter jagten på pengene.

Banken

Banken er det traditionelle valg, når det kommer til at tage et lån. Skal du låne er banken samtidig i mange tilfælde den billigste måde at gøre det på, da det ofte er her renten er lavest. Til gengæld skal du næsten altid stille sikkerhed og der er skrappe krav til din kreditvurdering.

Det betyder, at du skal have en meget stabil økonomi, for at de vil gå med til at godkende din forespørgsel. Det kan altså både være den billigste, men også den sværeste løsning. Du kan altid gå ned i din bank og snakke med en bankrådgiver, før du beslutter dig.

Lånefirmaer

Den anden mulighed er at låne penge af et lånefirma på nettet. Online findes der en lang række forskellige udbydere, der har mange tilbud. Her er ofte så mange muligheder, at det er en god idé at undersøge mange forskellige. Du kan både risikere at finde billige, gode lån online, men der er også nogle, hvor renterne er meget høje, og hvor det ikke kan betale sig.

Du bør derfor undersøge markedet, så du søger de rigtige steder. Når du sammenligner de forskellige lån er det en god idé at se på ÅOP, ifølge Mybanker. Her er alle udgifter samlet, og det er let at gå efter det billigste lån.

Vælger du at ansøge online, anbefaler vi at du tjekker dine muligheder grundigt, via diverse sammenligningstjenester. Her kan du få et godt indblik i firmaernes renter og samtidig tjekke deres låneforhold. Det kan sparer dig for en del tid og besvær.

Forhandleren?

En lidt mere alternativ mulighed er at få finansieret dit nye tag af forhandleren. Dette er ikke en mulighed, du har alle steder. Har du allerede forpligtet dig til et firma, der skal lave dit nye tag, kan du undersøge om de finansierer, men det gør de ikke nødvendigvis. Har du ikke fundet et firma endnu, kan det være en idé at undersøge, hvilke firmaer der tilbyder finansiering som sideprodukt.

Princippet er det samme som ved et lån. Firmaet betaler for dit tag og så betaler du en ydelse tilbage de næste måneder indtil du har betalt for både taget og de renter, der er.

Det er ikke normalt eller kutyme i byggebranchen, men du kan være heldig, omend det ikke behøver at være den bedste eller billigste løsning for dig. Industrimagasinet vil derfor anbefale at du holder dig til de første to muligheder.

Relateret på Industrimagasinet: Alt om lån til nybyggeri