Hvis det gamle køkken er begyndt at falde fra hinanden, eller du bare har brug for noget forandring i et af husets mest anvendte rum? Så skal du have fat i en tømrer, som kan hjælpe dig med køkkenprojektet.
Men hvor får du fat i en tømrer med et godt tilbud? Vi ser nærmere på hvordan du kommer godt i gang med byggeprojektet/renoveringen derhjemme.
Sådan finder du en god tømrer
Der er mange ting at tage højde for, når du skal vælge en tømrer til at lave det perfekte køkken til dig. Vi har lavet en liste over, hvordan du finder den rette tømrer.
- Find ud af, hvad du skal have lavet
Før du henvender dig til et tømrefirma, er du nødt til at tage stilling til, hvad du skal have ændret i dit køkken. Skal du bare have skiftet lågerne, skal du have nyt gulv og bordplade, eller skal du have skiftet hele køkkenet inklusive køleskab, opvaskemaskine, vinduer osv. Tag en runde og find ud af, hvad du skal have lavet.
- Find et firma, der specialiserer sig i køkkener
Der findes utallige tømrerfirmaer derude, men mange tømrermestre specialiserer sig i noget specifikt. Find et firma, der har hovedfokus på køkkenet, så du ved, det er der deres kompetencer ligger.
- Få tilbud fra et tømrerfirma
Når du har fundet et firma, der virker til at have styr på at bygge/opsætte køkkener, og du ved, hvad du skal have lavet, skal du henvende dig til firmaet og få deres uforpligtende tilbud. Jo mere præcist du kan beskrive opgaven, desto mere præcis pris vil du få.
Du vil hurtigt opleve at priserne kan variere en del og det er netop derfor, at du gør klogt i at indhente 2-3 forskellige tilbud inden du vælger firma til dit drømmekøkken.
Indhent flere tilbud
Hvis du synes prisen er lidt højere end forventet eller bare gerne vil se, om det egentlig kan gøres billigere hos et andet firma, er der råd at hente. Det er nemlig altid fornuftigt at indhente flere tilbud. Så opsøg andre firmaer, og hør dem, hvad de vil tage for at lave dit køkken og sammenlign det med dit oprindelig tilbud. Der kan være rigtig mange penge at spare, hvis du indhenter tilbud hos mange forskellige firmaer.
Når du har fået et par tilbud, kan du eventuelt også spille dem lidt ud mod hinanden og se, om du kan få et lille afslag i prisen hos det firma, du helst vil have til at lave dit køkken. Du kan selvfølgelig også finde tilbud på internettet, men det vil ofte være nemmere at forklare, hvad du gerne vil have, hvis du taler med den person, der skal oplyse dig om en pris.
Når du så har lavet dit køkken, skal du også huske på, at gemme alle kvitteringer til senere, da der er stor sandsynlighed for, at håndværkerfradraget bliver genindført med tilbagevirkende kraft, nu hvor blå blok har vundet folketingsvalget, og Venstre bliver regeringsparti igen.