Industrimagasinet skrev forleden en artikel om grunde til at bruge jakkesæt på arbejdet. I denne artikel fokus flyttet fra mænd til kvinderne, og hvorfor det er en dårlig idé at bære nedringet.

For selvom det kan være fristende at score billige point og popularitet hos ledende kollegaer og ledere, vil det sjældent gavne dine karrieremuligheder langsigtet. Og slet ikke dit omdømme blandt dine ligesindede kollegaer. Læs med og se, hvorfor du bør holde dig for god til dette trick.

Grund 1: Du fjerner fokus fra din faglighed

Den første og primære grund er, at du hurtigt få fjernet fokus fra din faglighed. Det betyder at andre vil opfatte dig som en køn og frisk kvinde, frem for en dygtig medarbejder.

Specielt hvis du har stærke faglige kompetencer, er det ærgerligt at det er din kavalergang, der står klarest i hukommelsen hos de andre. Det kan lyde simpelt og banalt, men du bliver hurtigt husket for andet end din faglighed. Det kan næppe være ønskværdigt, hvis du har ambitioner med din karriere.

Grund 2: Du sender et ‘forkert’ signal

Grund nummer 2 er at du sender et helt forkert signal til både dine kollegaer og ikke mindst din(e) leder. En mand kan blive påvirket af, at du går udfordrende klædt og kan i værste tilfælde opfatte signalet forkert. Han kan tro du er interesseret i ham. Eller han kan mene din seriøsitet lider et knæk, da du ikke går korrekt klædt.

Én ting kan du være sikker på, du kommer til at sende ét eller flere forkerte signaler, der ikke vil gavne dig i det lange løb.

Grund 3: Du risikerer utilfredshed hos kollegaer

Sidst er det værd at nævne den potentielle utilfredshed du kan skabe, hos dine ligesindede kollegaer. Forestil dig et scenarie hvor du får en ekstra god behandling, eller hvor DU bliver forfremmet, frem for en anden. Selvom hvis kompetencerne berettiger til det, kan onde tunger begynde at påstå, det skyldes din nedringede trøjer og udfordrende påklædning.

Ønsker du at have det omdømme på dig? Det gør de færreste kvinder og for at undgå sådanne situationer og scenarier, bør du holde dig for god til at bære nedringet tøj på arbejdet.

Der er ingen tvivl om at mænd er vilde med kvinder, der går udfordrende klædt, men arbejdspladsen er ikke det rigtige forum. Specielt ikke hvis du har ambitioner for din karriere og ønsker succes ud fra din faglighed.

Du kan læse mere om kvinder og deres påklædning på arbejdet her.